15/5 VIP Henri Boillot Puligny,Volnay & Grand Cru Geranium

arrangeret af Philipson Wine

Start: Mandag d. 15-05-2017 kl. 19:00
Slut: Mandag d. 15-05-2017 kl. 22:00

Vinsmagning arrangeret af 15/5 VIP Henri Boillot Puligny,Volnay & Grand Cru Geranium

Tema: Vin & Middag

Henri Boillot - perfektion i Bourgogne

Henri Boillot er på blot små 10 år blevet en referenceproducent og en
af Bourgognes lysende stjerner. Henri er 5. Generation på Domainet og
er en uhelbredelig perfektionist. Intet, absolut intet, overlades til
tilfældigheder. Han stræber efter at hver vin afspejler sit terroir
(jordbundsforhold) så vidt som muligt og at de derved er forskellige,
selvom det ofte kun er få meter, der skiller de forskellige marker.
Banebrydende friskhed og mineralitet

Et andet vigtigt punkt er at få en uhørt friskhed og mineralitet frem i
vinene, afbalanceret af fadlagringen, til det formål får Henri Boillot
lavet specielle 350 liters fade, som han lagrer sine hvidvine i, for
netop at bevare størst mulig friskhed og mineralitet, disse fade er
endog ved at danne skole hos andre producenter. Et traditionelt
bourgognefad er på 228 liter. Henri laver vin på druer fra egne marker,
men også såkaldte negocevine, dvs. vin lavet på druer fra andre
vinbønders marker, som Henri har indgået langtidskontrakter med - men
alle vine laves efter samme kompromisløse metode. Henri har også
udvidet Domainebesiddelserne med nye marker i Côte-de-Nuits nord for
Beaune.
Topratings i alle medier

Henri Boillots perfektionistiske tilgang til vinproduktion har båret
frugt hos den internationale vinpresse (og den danske) og man har de
sidste 10 år stået i kø for at uddele anmelderroser til Henri Boillot,
der har fået sit endelige gennembrud som topproducent hos Robert
Parker, Wine Spectator, Stephen Tanzer, Burghound og mange flere.
Lille produktion og value-for-money

Henri Boillot mener at kvaliteten ikke alene skal være i orden, men
mere end det, til eksempel er hans "almindelige" Bourgogne Chardonnay
lavet på druer fra appellationer som Saint-Romain, Meursault og
Puligny-Montrachet. Således er Henri Boillots "visitkort" i orden og
virkelig value-for-money og man får straks lyst til at gå på opdagelse
i hans øvrige vine. Et lille problem er at mange af Boillots vine kun
laves i meget begrænsede mængder, der vil aldrig være nok til alle...

Henri Boillot er en referenceproducent og en af Bourgognes lysende
stjerner. Henri er 5. Generation på Domainet og er en uhelbredelig
perfektionist. Intet, absolut intet, overlades til tilfældigheder. Han
stræber efter at hver vin afspejler sit terroir (jordbundsforhold) så
vidt som muligt og at de derved er forskellige, selvom det ofte kun er
få meter, der skiller de forskellige marker. Et andet vigtigt punkt er
at få en uhørt friskhed og mineralitet frem i vinene, afbalanceret af
fadlagringen, til det formål får Henri Boillot lavet specielle 350
liters fade, som han lagrer sine hvidvine i, for netop at bevare størst
mulig friskhed og mineralitet. Et traditionelt bourgognefad er på 228
liter. Den internationale vinpresse har de sidste 10-12 år stået i kø
for at uddele anmelderroser til Henri Boillo.Et lille problem er at
flere af Boillots vine kun laves i meget begrænsede mængder, der vil
aldrig være nok til alle.

Vi skal smage nogle af Henri Boillots bedste vine, heriblandt den
berømte Puligny-Montrachet 1.Cru Clos Mouchère, som er en såkaldt
monopolmark, dvs. Henri er eneejer. Denne mark er en del af Perrière
marken. Vi afslutter med sidste nyerhvervelse til Domainet, nemlig
Grand Crumarken Bâtard-Montrachet.

På den netop nykårede 3 stjernede Michelinrestaurant (Danmarks
første!) Geranium kreeres et lyst, let og dynamisk køkken. Missionen er
at frembringe måltider, der inddrager alle sanser - restaurerer,
udfordrer og beriger. "Dynamisk betyder kraft og står for de levende,
formende kræfter i naturen. Disse kræfter er ikke synlige, men deres
"aftryk" i det biologiske er. Virkningerne kan ses, hvis man lærer sig
at iagttage og forstå forbindelsen mellem de formende kræfter og de
fysiske stoffer i alle organismer". Køkkenet siger højt og kok Rasmus
Kofoed har tidligere vundet Bocuse d'Or (det uofficielle
verdensmesterskab for kokke) og Geranium var i 2014 nr. 42 på listen
over verdens bedste restauranter. Men mon ikke de 3 stjerner giver et
ryk op ad ranglisten Menuen bliver en Geranium surprisemenu, som
offentliggøres ca. 1 måned før middagen.

Restaurant Geranium, selskabslokalet
P.H. Lings Allé 4, 8. sal
2100 Kbh Ø

Apéritif
1996 Champagne Le Mesnil Blanc de Blancs Grand Cru Vinothèque
Magnum

1. ret
2010 Puligny-Montrachet 1. Cru Clos Mouchere Domaine Boillot
2009 Puligny-Montrachet 1. Cru Clos Mouchere Domaine Boillot

2. ret
2010 Corton Charlemagne Grand Cru Henri Boillot
2009 Corton Charlemagne Grand Cru Henri Boillot

3. ret
2010 Volnay Les Fremiets 1. Cru Domaine Boillot
2009 Volnay Les Fremiets 1. Cru Domaine Boillot

4. ret
2010 Volnay Les Caillerets 1. Cru Domaine Boillot
2009 Volnay Les Caillerets 1. Cru Domaine Boillot

5. ret
2010 Batard Montrachet Grand Cru Henri Boillot
2009 Batard Montrachet Grand Cru Henri Boillot


Vigtigt: Af hensyn til bordplanen, er det vigtigt, at deltagere som
ønsker at sidde samlet, også bestiller samlet. Stærkt begrænset antal
pladser. Der tages forbehold for ændringer i smageprogrammet.
NB! Købte billetter refunderes ikke, heller ikke ved udeblivelse
fra arrangementet


Link til smagning: http://www.philipsonwine.com/default.aspx?p=24&sku=811466

Tags:

Bourgogne Fransk Vin Vin & Middag

Info

Antal vine 11
Antal retter 5
Pris 3499.95 kr.

Hvor foregår det?

Geranium
Per Henrik Lings Allé 4, 8.
2100 København Ø