7/12 VIP Marquis d'Angerville Clos des Ducs Volnay Kong Hans

arrangeret af Philipson Wine

Start: Onsdag d. 07-12-2016 kl. 19:00
Slut: Onsdag d. 07-12-2016 kl. 22:00

Vinsmagning arrangeret af 7/12 VIP Marquis d'Angerville Clos des Ducs Volnay Kong Hans

Tema: Vin & Middag

Marquis d'Angerville - legendarisk Volnay

Domaine Marquis d'Angerville i Volnay er et af Bourgognes mest berømte
og ældste domainer. Domainet blev grundlagt så langt tilbage som i
1507, da ejendommens marker udskilles fra Hertugen af Bourgognes
ejendomme og bliver et selvstændigt vinslot. I 1804 overtager den
nuværende familie ejendommen. Markbesiddelserne er centreret om den
allerede dengang berømte mark Clos des Ducs. I slottets park og
vinkælder ses rester fra den voldgrav, der engang har omkranset
ejendommen. Angerville var blandt de allerførste til at komme egne vin
på flasker, og man har fået anerkendt Domainets Pinot Noir klon som
Pinot d'Angerville. Sortens vartegn er dens evne til at skabe
ekstraordinært stofrige og kødfulde vine, hvilket netop er
d'Angerville-vinenes adelsmærke. I dag ledes domainet af Guillaume
d'Angerville, som har indført biodynamiske og økologiske
dyrkningsmetoder.

Volnay Clos des Ducs 1. Cru

Volnay 1. Cru Clos des Ducs marken er et såkaldt monopole, dvs. der er
kun en ejer og det er Marquis d'Angerville. Det er Angervilles mest
fornemme og efterstræbte vin og den er blandt de mest berømte i hele
Bourgogne, en ikonvin på linie med de berømte rødvine fra Côte de
Nuits.
Vi skal smage ikke mindre end 10 årgange fra denne stjerneproducent,
fra 2014 til den legendariske 2002. Vi indleder naturligvis med et glas
1997 Champagne Le Mesnil Blanc de Blancs Grand Cru Préstige. Uden tvivl
en once-in-a-lifetime oplevelse. OBS! Alle vine kommer naturligvis
direkte fra Domainets kældre under den gamle voldgrav fra Hertugerne af
Bourgognes borg, som lå hvor Domainets hovedbygning ligger i dag.
Navnet Kong Hans har siden 1976 været synonymt med den ypperste luksus
og gastronomi i byen, og er det stadig. Denne lukusrestaurant har kun
haft fire køkkenchefer i løbet af 38 år, og den seneste i rækken
tiltrådte så sent som i sommeren 2014. Han hedder Mark Lundgaard, og
afløste chefen gennem 17 år, Thomas Rode. Hans forgængere var
berømtheder som Michel Michaud og Daniel Letz (ham med den sublime,
røgede laks).
Restauranten har netop genvundet sin Michelinstjerne og serverer
klassisk Gourmetmad med et innovativt touch.
Lokalerne er beliggende i en af Københavns ældste bygninger, med
hvidkalkede og dekorerede gotiske krydshvælvinger. Scenen er perfekt
for en stor oplevelse!
Restaurant Kong Hans


Link til smagning: http://www.philipsonwine.com/7-12-vip-marquis-d-angerville-clos-des-ducs-volnay-kong-hans/811468

Tags:

Bourgogne Fransk Vin Vin & Middag

Info

Antal vine 11
Antal retter 5
Pris 2999.95 kr.

Hvor foregår det?

Kong Hans kælder
Vingårdsstræde 6
1070 København K