Claire Naudin

arrangeret af Krone Vin

Start: Fredag d. 24-04-2015 kl. 18:00
Slut: Fredag d. 24-04-2015 kl. 20:30

Vinsmagning arrangeret af Claire Naudin

Tema: Smagning af røde og hvide Bourgognevine

Fredag den 24. April gæster Claire Købehavn og Schønnemanns Vinstue
I den anledning har Krone Vin fundet et bredt udvalg af hendes hvide og røde bourgogner frem.
Schønnemanss Vinstue servere charcutteri, imens fortæller Claire om hendes historie med at hun allerede for 11år siden begyndte på sit eget projekt med mindre svovl i vinifikationen. 
Hendes fader havde en anden tankegang, så derfor lod han hende arbejde med parceller som ikke ydede hvad han anså som en optimal kvantitet. Hun fik i 2004 Lov at arbejde på et lille Parcel i Echezéaux, samt 1.cru parcellet Les Damodes i Nuits Saint Georges og flere andre i Côte de Nuits. 
2013 var desværre året hvor hendes fader gik bort og i dag er det Claire og hendes 2 søskende som fører vinhuset Henri Naudin-Ferrand videre. Det bliver spændende at høre om Claires arbejdsmetoder bliver overført til faderens hus, fordi så bliver der jo endnu mere af den mørke, modne & læskende bourgognesaft til os!

Claire laver 2 forskellige hvidvine; én Aligote, samt én Chardonnay. Vi skal smage begge i 2 forskellige årgange.
Derudover laver hun 5rødvine; henholdsvis én fra Côte de Beaune, 2 fra Côte de Nuits, samt !.cru fra Nuits st. Georges og en Grand Cru fra Echezéaux.

Smageprogram:
Hvidvine:
2013 Aligoté ”Le Clou 34”
2012 Aligoté ”Le Clou 34”

2012 Chardonnay, Haute Côtes de Beaune, “Bellis Perennis”
2011 Chardonnay, Haute Côtes de Beaune, “Bellis Perennis”

Rødvine:
2012 Haute Côtes de Beaune, “Orchis Mascula”
2010 Haute Côtes de Beaune, “Orchis Mascula”
2008 Haute Côtes de Beaune, “Orchis Mascula”

2012 Haute Côtes de Nuits, “Myosotis Avensis”
2012 Côtes de Nuits-Villages, “Viola Odorata”

2012 Nuits st. Georges, 1. Cru ”Les Damodes”
2010 Nuits st. Georges, 1. Cru ”Les Damodes”
2008 Nuits st. Georges, 1. Cru ”Les Damodes”

2012 Grand Cru, Echezéaux
2004 Grand Cru, Echezéaux

Mere info om huset:

Domaine Naudin-Ferrand

Claire Naudin er født ind i en familie, der har arbejdet med vin i Bourgogne så længe nogen kan huske.
Et domaine under eget navn vokser dog først frem i løbet af det 19. århundrede.
Det nuværende navn, Naudin-Ferrand, ses på etiketten for første gang i 1964, da Claire’s far, Henri Naudin gifter sig med Liliane Ferrand. De får tre børn, alle piger. Henri frygter for domainets fremtid, når der ikke er en søn til,
at føre hans arbejde videre, og alle tre døtre er rejst udenbys for, at forfølge andre mål.
Henri bekymrer sig dog unødigt, for i 1990 vender alle tre døtre tilbage og hjælper til på domainet. Navnlig Claire udvikler en stor passion for arbejdet, og efter praktik i Australien og studier i både agronomi og ønologi, vender hun tilbage til domainet i Magny-les-Villers i 1992. Her arbejder hun et par år sammen med Henri, indtil hun i 1994 overtager den daglige drift. Kort efter trækker Henri sig tilbage. Da moderen også går på pension tre år senere,
køber Claire forældrene ud af domainet, og bliver eneste ejer i 1999.

Claires søstre, Anne og navnlig Marie, hjælper til i flere perioder, men begge har i dag valgt, at gå andre veje.
Claire er undervejs blevet gift og har fået tre børn med Jean-Yves Bizot, som iøvrigt har eget domaine i Vosne-Romanée. Totalt råder Naudin-Ferrand domainet over 22 ha, med marker på alle niveauer.
De har i dag parceller på både Premier og Grand Cru marker, men langt størstedelen er regionale appellationer på
’Les Hautes Côtes’. Produktionen er overvejende røde Pinot vine, men også flotte Aligoté og Chardonnay.

Overordnet kunne man kalde domainets filosofi for bæredygtig, men i praksis er den forskellig fra parcel til parcel; nogle dyrkes økologisk, andre efter princippet kaldet lutte raisonnée.
Claire gør meget ud af, at børnene ikke blot skal arve jorden, men også et domaine med sund økonomi, hvorfor hun ikke springer på bio-bølgen uden nøje overvejelse og gentagne forsøg i markerne.
Krone Vin har naturligvis valgt, at fokusere på de ’økologiske vine’, hvor Claire desuden også har fravalgt svovl under vinificeringen. Vinene fra denne del af produktionen er endnu i meget begrænset mængde.
Stilen er saftspændte vine med stor intensitet, som efter et par år glider over i forførende elegance og fast,
men harmonisk struktur.

Hautes-Côtes vinene fra denne særlige serie, er alle flotte eksponenter for appellationen, og får tilføjet de latinske navne på nogle af de mange vilde blomster, der spirer frem i markerne om foråret. Poetiske navne som Viola Odorata, Bellis Perennis og Orchis Mascula er blot nogle af dem...
Bellis er hendes Chardonnay vin fra Hautes-Côtes de Beaune, der er en flot repræsentant for klassisk hvid Bourgogne. Seriens anden hvide er på Aligoté, og har fået navnet Le Clou 34. Det er en reference til en(Le Clou) af de tre gamle parceller vinen kommer fra. Denne parcel har Aligoté stokke tilbage fra 1934! En sjælden ren og dyb Aligoté, der vinificeres på gamle fade.
Og så er der selvfølgelig også de røde top vine som den elegante Grand Cru Echezeaux og den storladne Premier Cru ”Les Damodes”, men det er et helt kapitel for sig.


Link til smagning: https://www.facebook.com/events/1453452208281194/

Tags:

København K

Info

Antal vine 14
Mad Charcutteri,
Pris 680 kr.

Hvor foregår det?

Schønnemanns Vinstue
Hauser Plads 16
1127 København K