Ungarsk/serbisk vinsmagning med Richard Nemes

arrangeret af Vinocultura

Start: Lørdag d. 31-10-2015 kl. 12:00
Slut: Lørdag d. 31-10-2015 kl. 15:00

Vinsmagning arrangeret af Ungarsk/serbisk vinsmagning med Richard Nemes

Tema: Drop-in smagning

Mød vinmageren, Richard Nemes fra Terra Hungarica, som repræsenterer flere af vores ungarske producenter: Pok Tamas, Oszkar Maurer og en ny producent Kiralyudvar, Hollovar.

Richard Nemes fra Terra Hungarica, repræsenterer en stribe af ungarske naturvinsproducenter, hvoraf vi har flere i sortimentet. I oktober udvides sortimentet yderligere, idet en række særdeles spændende vine fra Oszkar Maurer, fremstillet i samarbejde med den franske Master of Wine Isabelle Legeron, kommer til landet. Det er ekstremt sjældne vine, som er fremstillet i oplag på mellem 300 og 800 flasker. Vi har smagt resultaterne og er imponerede! Ozkar Maurers vine når et nyt niveau i disse helt umanipulerede versioner af druerne Kadarka, Kekfrankos og Mézes Fehér dyrket i Serbien.

Vi skal også smage en ny mousserende på Furmint fra Tokaj distriktet I Ungarn. En overbevisende demonstration af det vulkanske terroirs muligheder, når stokkene dyrkes biodynamisk og druerne overlades i hænderne på en dygtig vinmager. Stor champagne er det oplagte sammenligningsgrundlag. En tør Furmint fra samme hus indgår også i smagningen. 

Smageprogam:
- Kiralyudvar Henye Pesgö 2010 (mousserende), Tokaj
- Kiralyudvar Furmint Sec 2011, Tokaj
- Maurer Mézes Fehér 2013 (The Collective), Szerémi
- Maurer Kekfrankos (The Collective) 2013, Szerémi
- Maurer Kadarka Nagy-Krisztus (The Collective) 2013, Szerémi
- Maurer Kadarka 1880 (The Collective) 2013, Szerémi

Deltagelse er GRATIS! Alle vine kan smages i hele perioden mellem 12 og 15 - kom blot, når det passer dig. Richard Nemes står klar med flaskerne!

I forbindelse med smagningen vil der være mulighed for at erhverve vinene til særpris, 10% under normalpris. 
 


Link til smagning: https://www.facebook.com/events/1625767474328388/

Tags:

Ungarnsk Vin

Info

Antal vine 6
Pris Gratis

Hvor foregår det?

Vinocultura
Fredensvej 1A
2920 Charlottenlund