Vinaften med vinmageren Audrey Braccini fra Domaine J.A. Ferret i Pouilly-Fuissé.

arrangeret af Kjær & Sommerfeldt

Start: Mandag d. 01-06-2015 kl. 17:00
Slut: Mandag d. 01-06-2015 kl. 20:00

Vinsmagning arrangeret af Vinaften med vinmageren Audrey Braccini fra Domaine J.A. Ferret i Pouilly-Fuissé.

Tema: Terrior-smagning

Dette højtestimerede vinhus har siden 1840 haft en ubrudt tradition for at have kvindelige vinmagere. Talentfulde Audrey Braccini er den seneste i rækken, og med udgangspunkt i den imponerende årgang 2013, vil hun guide os igennem seks forskellige hvidvine fra Pouilly-Fuissé.

Denne smagning er en enestående mulighed for, at komme en forståelse af begrebet ”terrior” nærmere, når Audrey Braccini præsenterer følgende vine:

  • 2013 Pouilly-Fuissé
  • 2013 Pouilly-Fuissé - Tête de Cru - La Perrières
  • 2013 Pouilly-Fuissé - Tête de Cru - Clos des Prouges
  • 2013 Pouilly-Fuissé - Tête de Cru - Le Clos
  • 2013 Pouilly-Fuissé – Hors-Classe - Les Ménétriè
  • 2013 Pouilly-Fuissé – Hors-Classe - Tournant de Pouilly

DOMAINE J.A. FERRET – POUILLY-FUISSÉ

Pouilly-Fuissés vinmarker ligger i et smalt bælte i den sydligste del af Bourgogne. Siden appellationen blev etableret i 1936, er det kun vine fra landsbyerne Chaintré, Fuissé, Solutré og Vergisson der har tilladelse til at bære navnet Pouilly-Fuissé. Jordbunden består gennemgående af ler og kalksten, dog med stor forskelligartethed fra mark til mark, og klimaet nyder godt af middelhavsklimaet, der trækker op igennem Rhônedalen.

Med en placering i hjertet af Fuissé, vest for Mâcon, producerer Domaine J.A. Ferret imponerende og forskelligartede cuvée’er af Pouilly-Fuissé. Vingården har været drevet af Ferret-familien fra grundlæggelsen i 1840 frem til Louis Jadot købte gården og markerne i 2008. Domaine J.A. Ferret var den første ejendom der begyndte at vinificere og aftappe hver enkelt parcel separat, og har dermed været forgangsmand for det kvalitetsløft appellationen Pouilly-Fuissé har gennemgået.

Ejendommen har knap 17 ha vinmarker rundt omkring i appellationen. 9 ha af disse marker ligger som et amfiteater omkring selv byen Fuissé. 3,6 ha ligger nær Roche de Vergisson i regionens nordlige del, og de resterende hektarer er enkeltmarker spredt ud over det øvrige Pouilly-Fuissé.Siden 1840 har Domaine J.A. Ferret haft en ubrudt tradition for at have kvindelige vinmagere. Denne tradition er forsat efter 2008, hvor Louis Jadot købte ejendommen. I dag er det Audrey Braccini som er ansvarlig for vinproduktionen og den høje kvalitet hos Domaine J.A. Ferret. Hun kommer fra Lorraine-regionen i det nordøstlige Frankrig, og er, som Frédéric Barnier hos Louis Jadot, dimitteret fra universitetet i Montpellier med en uddannelse i ønologi.

 


Link til smagning: http://www.kogs.dk/vinsmagning/kjaer-sommerfeldt-inviterer-til-en-vinaften-paa-gl-moent-d-1-juni-kl-1700-med-vinmageren

Tags:

København K

Info

Antal vine 6
Antal pladser 20
Pris 199 kr.

Hvor foregår det?

Kjær & Sommerfeldt
Gl. Mønt 4
1117 København K