VIP Guigal La Mouline 10 årgange Geranium

arrangeret af Philipson Wine

Start: Onsdag d. 15-03-2017 kl. 19:00
Slut: Onsdag d. 15-03-2017 kl. 22:00

Vinsmagning arrangeret af VIP Guigal La Mouline 10 årgange Geranium

Tema: Vin & Middag

Smageprogram




Marcel Guigals vine er ikke blot Rhône-dalens bedste, men simpelthen
nogle af verdens ypperste. Ingen andre vinhuse i verden får så konstant
høje ratings som Guigal; alle vine befinder sig på toppen af deres
kategori hvad enten der er tale om den "almindelige" Côte du Rhône
eller de usandsynligt koncentrerede og komplekse enkeltmarks-vine fra
Côte-Rôtie. Perfektionisme hersker overalt i vinfremstillingen og intet
overlades til tilfældigheder. Familien laver næsten alting selv, med
Marcel og sønnen Philippe som drivkræfterne og der arbejdes nærmest
24/7 på at frembringe de ultimative vine.
Côte-Rôtie La Mouline er en af verdens bedste og mest legendariske vine
og navnet på en af Guigals 3 berømte Single Vineyards. Guigals
monumentale vin fra enkeltmarken La Mouline er indbegrebet af Côte
Blonde, bestemt en kraftig vin, men med uhørt elegance og komleksitet.
Vinen laves på 89% Syrah og 11% Viognier, lidt afhængig af årgangen, og
lagringspotentialet er enormt. Vinen lagrer 40 måneder på egetræsfade
og laves i forsvindende små mængder.
Vi skal smage 10 årgange af La Mouline, heraf har 2 fået 100 P Parker :
2010 og 2005 og de andre meget høje points. Vi starter aftenen med
kanonårgangen 1998 Champagne Grand Cru Blanc de Blancs Vinothèque fra
Le Mesnil.
På den netop nykårede 3 stjernede Michelinrestaurant (Danmarks første!)
Geranium kreeres et lyst, let og dynamisk køkken. Missionen er at
frembringe måltider, der inddrager alle sanser - restaurerer, udfordrer
og beriger. "Dynamisk betyder kraft og står for de levende, formende
kræfter i naturen. Disse kræfter er ikke synlige, men deres "aftryk" i
det biologiske er. Virkningerne kan ses, hvis man lærer sig at iagttage
og forstå forbindelsen mellem de formende kræfter og de fysiske stoffer
i alle organismer". Køkkenet siger højt og kok Rasmus Kofoed har
tidligere vundet Bocuse d'Or (det uofficielle verdensmesterskab for
kokke) og Geranium var i 2014 nr. 42 på listen over verdens bedste
restauranter. Men mon ikke de 3 stjerner giver et ryk op ad ranglisten
Menuen bliver en Geranium surprisemenu, som offentliggøres ca. 1 måned
før middagen.
Restaurant Geranium, selskabslokalet



Menu
Aperitif
1998 Le Mesnil Champagne Préstige Grand Cru Blanc de Blancs Vinothèque 1. ret
2012 Côte-Rôtie Mouline Côte Blonde
2011 Côte-Rôtie Mouline Côte Blonde 2. ret
2010 Côte-Rôtie Mouline Côte Blonde
2008 Côte-Rôtie Mouline Côte Blonde 3. ret
2006 Côte-Rôtie Mouline Côte Blonde
2005 Côte-Rôtie Mouline Côte Blonde 4. Ret
2004 Côte-Rôtie Mouline Côte Blonde
2002 Côte-Rôtie Mouline Côte Blonde 5. ret
2001 Côte-Rôtie Mouline Côte Blonde
1998 Côte-Rôtie Mouline Côte Blonde


Link til smagning: http://www.philipsonwine.com/15-03-vip-guigal-la-mouline-10-aargange-geranium/811463

Tags:

Fransk Vin Vin & Middag

Info

Antal vine 11
Antal retter 5
Pris 3999.95 kr.

Hvor foregår det?

Geranium
Per Henrik Lings Allé 4, 8.
2100 København Ø