Winemakers Dinner med Kaesler Wines

arrangeret af Løgismose Vin

Start: Onsdag d. 09-09-2015 kl. 19:00
Slut: Onsdag d. 09-09-2015 kl. 23:59

Vinsmagning arrangeret af Winemakers Dinner med Kaesler Wines

Tema: Winemakers Dinner med Kaesler Wines

Onsdag den 9. september kommer det til at handle om imponerende australske vine på Toldboden, når vi inviterer til Winemakers Dinner med Kaesler Wines fra Barossa Valley.

Det er den charmerende Sarah MacMahon, som kommer til København, og efter hendes sidste besøg, som endte med knus og kindkys til alle gæster, tør vi godt love at det bliver en hjertelig aften. Når hun rejser kalder hun sig Global Export Manager, men ”down under” er hun lidt mere end det. Således sidder hun med ved smagebordet når chefen selv Ried Bosward og hans assisterende vinmager Stephen Dew sammenstikker de forskellige vine.

Til at danne rammen om aftenen med vinene fra Kaesler, har vi valgt det nye Toldboden, hvor vinimportens gamle kontor og smagelokale er ved at blive forvandlet til et luftigt udstillingslokale og en pop-up restaurant med den smukkeste udsigt ud over Københavns havn.

Kokkene på Toldboden vil tilberede fire intense sensommerlige retter, og vi forventer at byde velkommen med en hvidvin, som endnu ikke er til salg i Danmark. Derpå følger seks røde vine på stribe kulminerende med den ikoniske Syrah ”Old Bastard” skabt på frugten fra 119 år gamle vinstokke. Vinen er blevet et samler objekt og Løgismoses allokering er den største i Europa. Alligevel råder vi kun over 60 flasker!


Link til smagning: http://www.loegismose.dk/shop/product/15673/

Tags:

København K Winemakers dinner

Info

Antal vine 7
Antal retter 4
Pris 725 kr.
Udsolgt

Hvor foregår det?

Løgismose Vin, Mad og Delikatesser
Nordre Toldbod 16
1259 København K