Wulff & Vinsalon #7: Biodroningen Birgit Braunstein

arrangeret af Wullf & Vin

Start: Fredag d. 22-05-2015 kl. 16:00
Slut: Fredag d. 22-05-2015 kl. 18:00

Vinsmagning arrangeret af Wulff & Vinsalon #7: Biodroningen Birgit Braunstein

Tema: Kom og smag på "Feel Good" vine fra den dygtige og musikalske Birgit Braunstein

Glimt af Braunstein - Flash 1

 
Jeg havde netop overstået en eksamen der omhandlede mousserende vin og hedvin, og jeg havde svedt lange striber af svedig angst i en hel måned op til. Udenfor hotellet ventede en lille dame i en meget stor firehjulstrækker, og hun så ud som om hun havde ventet et stykke tid. Jeg satte mig ind i bilen og gav pænt hånd, Birgit Braunstein præsenterede hun sig smilende.
Solen spiller i det efterårsfarvede løv på vinplanterne omkring os, og jeg nyder allerede Birgits venlige selskab og høflige spørgsmål, mens bilen glider langsomt igennem vinlandet, hvor Neusiedlersøens enorme blanke spejl glitrer hele vejen til Ungarn, på den ene side, og Leithabjerget rejser sig og blotter sine legendariske vinmarker, på den anden.
Vi ankommer til Birgits vinmarker. Dette er stedet hvor hun føler "The moments of deep hapiness in her life" som hun forklarer mig. Mens vi går ned igennem rækkerne, kan jeg mærke at det ikke er tomme ord. Hun kender hver vinstok. Ved nøjagtig hvor den er beskåret og hvorfor. Med ét slår det mig, at mens vinfilosoffer diskuterer værdien af Rudolph Steiner og Martha Thun's metoder, så handler det i lige så høj grad om omsorg for vinen, når Birgit har erklæret sig for biodynamiker. Omsorg er ikke en filosofi. Det er noget man føler, og det er den følelse der gennemstrømmer mig når jeg går med Birgit i hendes vinmarker, der har været i familiens eje i omkring 400 år.
 
Glimt af Braunstein - Flash 2
 
Hjemme i Danmark igen. Vores første palle vin fra Braunstein er ankommet. Det er en stor dag. Det er altid spændende at smage, om man har taget fejl når man har ladet sig begejstre over en eller anden vin i et andet land, men jeg må indrømme at jeg føler mig meget sikker lige nu. Forventningen retter sig nærmere mod nydelsen ved at gensmage vinene, end ved en egentlig bekræftelse eller afkræftelse af egne evner som smager. Vi åbner den første flaske, en Chardonnay som jeg har regnet ud skal koste 135 kroner. Vi fortsætter med en rød Pinot Vom Berg, der er en forførende cuvée mellem druesorterne Pinot Noir og den lokale Sankt Laurent. Fantastisk. Drikbarheden, koncentrationen, balancen. Det er en nydelse at drikke Braunsteins vine. Det er vine der bærer sig  selv, vine som jeg senere har kaldt ægte "Feel good" vine, altså vine, der ikke behøver at blive solgt på andet, end at det er fantastisk god vin, der afspejler både Birgit som menneske og Burgenlands smukke landskab.
 
Glimt af Braunstein - Flash 3
 
Dette er dit flash. På fredag den 22 maj kan du komme forbi butikken mellem kl. 16 og 18 og smage på nogle af disse fantastiske vine. Faktisk har de allerede solgt helt overvældende godt, så om det for dig er en gensmagning eller en nyopdagelse er vel egentlig også ligegyldigt. Under alle omstændigheder vil det være en opdagelse.

Vi smager på 5 vine fra alle kategorier i Birgit Braunsteins sortiment. 


Link til smagning: http://wulffogvin.dk/vinsmagninger/2015-05-22/10-biodroningen-birgit-braunstein/

Tags:

Frederiksberg

Info

Antal vine Adskillige
Pris Gratis

Hvor foregår det?

Wullf & Vin
Frederiksberg Alle 25
1820 Frederiksberg C