Vinhanen

Tema: Vin-kantine


Vinvar Vinhanen

Beskrivelse

Vinhanen er en anderledes vinbar. Det er vel mere en slags vin-kantine. Men ikke desto mindre er det et godt og velbesøgt sted. Man køber vin pr. glas, der skænkes direkte fra de store ståltanke af egenimporteret vin. Men pas på, Vinhanen kan være et farligt bekendtskab, da man altid lige kan tage et glas til, når nu ikke der er flasker til at sætte begrænsningen på indtaget.


Vinkort

Der er de vine der findes på de 5 tanke, som regel fra forskellige regioner i Frankrig og Italien. Men de har også mousserende vine på flasker.


Stemning

Indretningen er minimalistisk og minder om en moderne kantine. Der bliver som regel hurtigt fyldt op i denne vinbar, hvilket skaber et hyggeligt mylder af gæster, og en god stemning.


Service

Vinfolkene bag disken har godt styr på deres vine, og hvis du vil høre mere om de enkelte vine er det bestemt en mulighed. Det er som konceptet indbyder til, en afslappet atmosfære hvor der både er plads til at spørge ind til vinen, men også rum til blot at vælge det næste glas fa en af de 5 tanke.


Mad

Oste og charcuteri med en bid brød, samt mindre snacks som nødder og oliven.


Bonus info

Bliver du helt vild med en af Vinhanens vine, kan du tage den med hjem i Vinhanens egne pantflasker eller i deres 5 liters dunke.


Info

Udendørs servering Ja
Glaspriser starter ved 50 kr.

Vinhanen

Vinhanen

Baggesensgade 13
2200 København N
http://www.vinhanen.dk/

Åbningstider

Mandag Lukket
Tirsdag 14:00:00 - 22:00:00
Onsdag 14:00:00 - 22:00:00
Torsdag 14:00:00 - 23:00:00
Fredag 14:00:00 - 00:00:00
Lørdag 12:00:00 - 00:00:00
Søndag Lukket